☝️😃 Husk at like siden…

Én enkelt overnatning blev det til i hængekøjerne – ikke længe, men lang tid nok til at få prøvet nogle teknikker af, få spist noget god mad, drukket bajer, Jagertee og hygget.

Kl. 08:00 fredag morgen mødtes min kammerat og jeg hjemme hos ham til en hurtig kop kaffe. Bilen blev pakket og vi drog afsted med nye eventyrer, heftigt loaded med alt muligt grej – noget af det need til have og meget af det var nice to have 😉

Da vi ankommer til skoven handler det om at finde et godt sted hvor vi kan være usete og lave camp. For os handler det om sporløs færdsel, der i praksis betyder at vi forlader stedet 99,7% stedet som det så ud da vi ankom. Alt affald tages med hjem, afbrændt træ og kul graves ned og skovbunden genetableres med bladdække.

Et quick-view fra campen i video nedenfor

Lejren rigges til med hængekøjer, tarp’er, der bygges bålplads, hentes brænde og der gøres klar til dagens første ret nemlig forloren skilpadde m. ris – mums! Desserten er beef jerky og en kold øl!

Da herrefrokosten er fortærret går projekt dakota fire pit igang. Et dakota “ild hul” er en måde hvorpå man kan lave bål uden at blive set. Da bålet er nede i jorden, kan man ikke se flammerne på afstand og ydermere trækker bålet frisk luft fra et andet tilstødende hul der fungerer som vakuum blæsebælg pga. den termiske opdrift fra flammerne og det efterfølgende undertryk i nabohullet. Når bålet bliver tilført ilt på den måde, brænder træet meget rent hvorfor der heller ikke kommer noget røg fra det, vel at mærke når der er kommet godt gang i det. Søg på google og youtube så skal du bare se løjer….det er et virkelig godt bål.

Åååh ja hen over dagen bliver man jo træt og så må man hvile sig – igen med en håndbajer og noget beef jerky. Det stod på i nogle timer og så måtte vi ellers igang med noget aftensmad. Menu’en stod på dyreryg med kartofler, gulerødder, løg og bla bla bla… desserten – pandekager med syltetøj.

Ja og her er resten af billederne så – tak for denne gang min ven 🙂

Ps. min nye Primus micron lantern glass skulle da også lige testes. Billederne taler for sig selv – jeg er dybt imponeret, for ca. 80 watt den yder. I øvrigt pas på flåter for tiden. Jeg har fjernet tæt på tredive styk fra kroppen i løbet af dagen :o/

Leave No Trace – sådan bør den stille skovvadrer altid tænke når man begiver sig ind på et område. Du har nu set billederne af vores lejr og den etablerede bålplads og man skulle tro at det efterfølgende billede er tager før vi lavede camp. Faktum er at det er et efterbillede – Leave No Trace

Leave No Trace – sådan bør den stille skovvadrer altid tænke når man begiver sig ind på et område. D