Månedsarkiv: juli 2013

Snaps med smag af moreller

Snaps med smag af moreller

Kunne du tænke dig at smage en snaps der ikke får dig til at gyse, men i stedet få dig til at føle at der er sommer og at der er lang tid til snapsens normale højtid, nemlig julen. Så er der nu du skal gå ud og plukke alle de moreller der kan være i flasken. For den bedste smag, kræver det at du fylder flasken med de halve moreller og derefter klar snaps.

Moreller er høstklar i fra uge 26-35

Alt efter hvilken en af sorterne man plukker, så er sæsonen forskellig. Den sort jeg har plukket mig en posefuld af, er sorten Skeena. Moreller er også kendt som ≫sødkirsebær≪.

 

Sådan laver du morelsnaps

De nyplukkede moreller skal vaskes før du skærer dem over og tager stenen ud. Vær opmærksom på om der er hvepse i morellerne og rundt i træet. Hvis der er hvepse er der stor sandsynelighed for at der er larver i de hele og uskadte bær. Derfor skal du skære morellerne over og se godt efter små hvide 2-3 mm lange labaner. Når du er sikker på at der ikke er flere larver, putter du de halve moreller i et glas eller en flaske og påfylder den klare Brøndum snaps. Nu skal det hele bare stå og hvile og trækker i 2-3 uger. Herefter er den drikkeklar med en sød smag af frugt og sommer. Personligt nyder jeg den ufiltreret men det er selvfølgelig helt op til dig…..

Lav din egen krabbesuppe

Når solen står højt på himmelen og det er sommer i Danmark, så er der intet mere hyggeligt end at fange krabber. Det er ganske simpelt og er en glimrende mulighed for at prøve kræfter med en omgang hjemmelavet krabbesuppe.

Når du skal fange krabberne

….skal du bruge en tøjklemme, noget snor og en lille kniv fra køkkenskuffen. Snoren bindes på tøjklemmen og kniven skal du bruge til at brække muslinger op med. Hvis du kan finde et sted med mange store sten ude i vandet, er der god mulighed for at muslingerne sidder fast på dem. Bræk muslingerne af og vrid dem op med kniven. Muslingen tager du ud og sætter fast i tøjklemmen – herefter er det bare at finde et godt sted nede mellem stenene, hvor krabberne ofte gemmer sig. Når krabben sidder fast på klemmen hiver du den op og kommer den i en spand.

Krabbesuppe opskrift

Først skal du koge vand i en gryde. Når vandet er spilkogende putter, du krabberne i. Krabberne dør lige med det samme! Lad krabberne ligge i vandet et stykke tid, inden de tages op, og vandet kasseres. Dette gøres for at dræbe bakterier og for at koge det værste snavs af. Bræk kløerne af og slå dem i stykker med hammeren på dit spækbræt. Du skal kassere kroppen, da det “brune kød” som er i kroppen, primært er indmad og fyldt med tungmetaller og Cadmium. Du kan se om det på politikken.dk . Krabbekløerne puttes i en gryde med en lille smule vand. Lad det simre i ca. 15 minutter. Herefter sies alle krabbestykkerne fra i en si eller igennem et viskestykke. Nu har I en lækker krabbefond. Grøntsagerne skæres i stykker og puttes i en anden gryde, hvor de svitses med olie. Krabbefonden tilsættes sammen med fløde, krydderier og grøntsagsbouillon. Tilsæt ekstra vand alt efter alt efter hvor tynd du vil have suppen.

Det skal du bruge for at lave krabbesuppe

    • 5-10 krabber (kun kløerne – kroppen/skjoldet skal du kassere)
    • porrer, gulerødder, kartofler, hvidløg eller andre grøntsager.
    • olie, vand og fløde
    • grøntsagsbouillon
    • salt, peber og paprika
    • to gryder
    • en lille si eller viskestykke
    • og en hammer

Glock Entrenching Tool (feltspade) test

Dette er den ultimative feltspade der findes på markedet. Feltspaden over alle feltspader…Punktum!

Glock feltspade (eller e-tool som den også kaldes) er intet mindre end et genialt stykke værktøj. Den udmærker sig i særdeleshed med sin lave vægt kombineret med en utrolig styrke. Bladet er konstrueret i coated stål, således at den ikke ruster og teleskoskaftet er udført i polymer som har en virkelig høj brudstyrke.

Glock feltspade til outdoor brug

Er du spejder, outdoor entusiast, bushcrafter eller på anden måde friluftsinteresseret – så er denne feltspade helt perfekt. Min gamle feltspade fra forsvaret står nu blot og samler støv i skabet og sandsyneligheden for at den atter kommer i brug, er meget lille…. Glock feltspaden (e-tool) har overtaget favoritpladsen i rygsækken. Med sin beskedne størrelse på blot 26 cm og 750 gram sammenfoldet i etuiet, er den virkelig nem at have med. Den gamle feltspade vejede næsten halvandet kilo. Jeg bruger min Glock feltspade en hel del når jeg er ude i naturen. Personligt holder jeg meget af at lave mad på Dakota Fire Hole og det egner den sig rigtig godt til! Skal man lave et jordkøleskab eller grave et toilet er den også helt perfekt.

Glock feltspaden erstatter din foldesav i skoven – bum!

Har du glemt din foldesav? – intet problem for den erstatter Glock feltspaden også. I teleskopskaftet er der indbygget en sav. Den fungerer rigtig godt da du har hele det lange skaft at holde i med begge hænder. Kappen i enden af skaftet skrues af og saven tages ud, den vendes og skrues på med kappen, voila nu har du en super god sav til at lave brænde med eller skære rafter til pioner opgaver. Desværre følger der ikke en prop med som kan lukke hullet i skaftet hvis du vælger at spare vægt ved at afmontere den integrerede sav. Gør du det alligevel har du et hul ned i skaftet.

Glock feltspade som sneskovl i bilen

Om vinteren er det rigtig smart at have en sneskovl i bilen. Ofte sætter sneen pludseligt ind og du har måske derfor ikke lige fået klargjort bagagerummet med en sneskovl, de varme tæpper og hvad du ellers bør have med dig til en skarp situation. Glock feltspaden fylder og vejer intet i et bagagerum, så der er ingen undskyldning for ikke at have den med. Andre traditionelle sneskovle fylder væsentlig mere og ligger derfor ikke fast i bilen da de tager for meget plads.

Glock feltspade og øvrige funktioner

Spade, skovl og hakke med enten langt eller kort greb – det er de fire indstillinger du har at vælge i mellem. Skal du grave lige ned, er spade funktionen med langt skaft selvfølgelig den bedste. Hvis der skal laves hul i mellem to huller, fx et Dakota Fire Hole er enten skovl eller hakke funktionen med kort skaft at foretrække. Den integrerede sav kan bruges som ligekærvet skruetrækker og det kan være glimrende lejlighedsvis.

Glock feltspaden får karakteren 5/5!

5-stjernerDet gør den fordi den er let, stærk, har mange anvendelsesmulighed og er et absolut “must-have” for grejnørden. Jeg tager ALDRIG på tur uden den her!!!!

På tur til Bognæs Skov

Hvad er bedre end at tage på eventyr i naturen? For mig er det helt klart at Bognæs skoven er et rigtig eventyrland

Afsted til Bognæs skoven

Det er torsdag aften, jeg har fri og jeg skal afsted – ud og nyde stilheden, lave noget bålmad og se en solnedgang.

Det var tanken og sådan blev det!

Med motorcyklen pakket godt op med grej og så bare afsted til Bognæs skoven – det skal nok blive godt. Vejret er fantastisk og temperaturen sniger sig op omkring de 25 grader. Det vil jeg ikke brokke sig over. Det er sjovt med Bognæs skoven, for hver gang jeg er derude vokser den bare på mig – den er jo intet mindre end fantastisk! Målet med turen er ganske enkelt to ting,

    • Først og fremmest at få noget udendørs motion.
    • Sekundært at få lavet noget mad og få lavet og afprøvet et dakota firepit.

Se kort med fortegnelser under billede galleriet. For at se komplet kort, skal du zoome ud 2-3 gange.


Vis Bognæs skov på et større kort

Primus Micron Lantern glas test

Jeg har nu haft fornøjelsen af at købe og teste denne fantastiske gaslygte fra svenske Primus. Modellen hedder Micron Lantern glas og kommer med en skærm af glas. Primus skriver at man med den trinløse indstilling kan vride hele 360 lumen ud af den, svarende til godt og vel 80 watt lysstyrke fra en gammel glødepære. Primus Micron Lantern glas kommer i en praktisk beholder af plast og fylder ikke ret meget i rygsækken. Den er hurtig og enkel at montere på gasdåsen, du åbner for gassen og med et enkelt klik på easy trigger tændingssystemet (piezo tænder) er der lys i lampen. Ydermere har den et meget lavt gasforbrug og er også forholdvis stille ifht. andre gaslamper på markedet. For mit eget vedkommende laver jeg ofte mad på min trangia med trangia gasbrænder. Det er sjældent at jeg laver mad i mørke og derfor kan jeg med fordel nøjes med kun én gasdåse på weekendturen. Når min madlavning med trangia gasbrænder er overstået kan jeg bare flytte gasdåsen over på min Primus Micron Lantern – suuuper smart!

Husk at du den første gang inden lampen tages i brug, skal montere et glødenet. Prøv at søge på google, de hedder “Primus mantle”. Ydermere kommer der nogle youtube klip hvor du kan se hvordan det skal gøres. Når glødenettet / primus mantle er montere skal du brænde den af med en lighter…. først når den er brændt helt hvid kan du montere glasset og tænde lampen på piezo tænderen. I bunden af plastbeholderen er der er skumklods og under den er der fint plads til reserve glødenet.

Hvis du montere en standard 100 grams gasdåse på den, har du alt efter lysstyrken en brændetid på mellem 5,5-11 timer og det giver du i snit 39,- for rundt omkring svarende til 3,5-7,- i timen. Hvis du derimod monterer en 330 grams ukrudtsgas på den (den kan i skrivende stund købes for 18,75,-) så har du ca 18-36 timers lys i jeres camp, og så er timeprisen nede på 0,52 øre -1,04,- pr time!!!! Så det er både dumt og dyrt at købe de store gasdåser til småture herhjemme. Skal du langt væk og volume betyder noget så o.k.

Tekniske data:
Mål: 61x63x123 mm
Vægt: 152 gram
Effekt: 300 watt el. 360 lumen om man vil
Monteret med piezotænding

Primus Micron Lantern glass får karakteren 4/5.

4-stjernerDen optager ikke ret meget plads i rygsækken, og er et genialt stykke outdoor grej når du nu alligevel har gasflasken med ude. Micron lantern glas har en tvilling der bare hedder Micron Lantern. Den har en skærm i rustfrit stål men den smider ikke nær så meget lys fra sig, da det matterede glas på de to andre modeller, er med til at sprede lyset. Ydermere er den mere vindfølsom. Storebroderen hedder Primus Easylight og er væsentlig større – den har også matteret glas og lyser glimrender. Jeg har haft den i hænderne og på baggrund af den fysiske størrelse valgte jeg altså derfor Micron Lantern glass. Køber du en gaslygte er du sikker på at der er lys nok til aften aktiviteter i campen og det kan jeg godt lide den for…
Der trækkes ét point fra fordi: Primus slår på at deres lampe er mere lydløs end “alle-de-andres”. Det synes jeg ikke helt passer. Desuden har jeg oplevet en enkelt gang at glødenettet faldt af.