☝️😃 Husk at like siden…

Jeg har nu haft fornøjelsen af at købe og teste denne fantastiske gaslygte fra svenske Primus. Modellen hedder Micron Lantern glas og kommer med en skærm af glas. Primus skriver at man med den trinløse indstilling kan vride hele 360 lumen ud af den, svarende til godt og vel 80 watt lysstyrke fra en gammel glødepære. Primus Micron Lantern glas kommer i en praktisk beholder af plast og fylder ikke ret meget i rygsækken. Den er hurtig og enkel at montere på gasdåsen, du åbner for gassen og med et enkelt klik på easy trigger tændingssystemet (piezo tænder) er der lys i lampen. Ydermere har den et meget lavt gasforbrug og er også forholdvis stille ifht. andre gaslamper på markedet. For mit eget vedkommende laver jeg ofte mad på min trangia med trangia gasbrænder. Det er sjældent at jeg laver mad i mørke og derfor kan jeg med fordel nøjes med kun én gasdåse på weekendturen. Når min madlavning med trangia gasbrænder er overstået kan jeg bare flytte gasdåsen over på min Primus Micron Lantern – suuuper smart!

Husk at du den første gang inden lampen tages i brug, skal montere et glødenet. Prøv at søge på google, de hedder “Primus mantle”. Ydermere kommer der nogle youtube klip hvor du kan se hvordan det skal gøres. Når glødenettet / primus mantle er montere skal du brænde den af med en lighter…. først når den er brændt helt hvid kan du montere glasset og tænde lampen på piezo tænderen. I bunden af plastbeholderen er der er skumklods og under den er der fint plads til reserve glødenet.

Hvis du montere en standard 100 grams gasdåse på den, har du alt efter lysstyrken en brændetid på mellem 5,5-11 timer og det giver du i snit 39,- for rundt omkring svarende til 3,5-7,- i timen. Hvis du derimod monterer en 330 grams ukrudtsgas på den (den kan i skrivende stund købes for 18,75,-) så har du ca 18-36 timers lys i jeres camp, og så er timeprisen nede på 0,52 øre -1,04,- pr time!!!! Så det er både dumt og dyrt at købe de store gasdåser til småture herhjemme. Skal du langt væk og volume betyder noget så o.k.

Tekniske data:
Mål: 61x63x123 mm
Vægt: 152 gram
Effekt: 300 watt el. 360 lumen om man vil
Monteret med piezotænding

Primus Micron Lantern glass får karakteren 4/5.

4-stjernerDen optager ikke ret meget plads i rygsækken, og er et genialt stykke outdoor grej når du nu alligevel har gasflasken med ude. Micron lantern glas har en tvilling der bare hedder Micron Lantern. Den har en skærm i rustfrit stål men den smider ikke nær så meget lys fra sig, da det matterede glas på de to andre modeller, er med til at sprede lyset. Ydermere er den mere vindfølsom. Storebroderen hedder Primus Easylight og er væsentlig større – den har også matteret glas og lyser glimrender. Jeg har haft den i hænderne og på baggrund af den fysiske størrelse valgte jeg altså derfor Micron Lantern glass. Køber du en gaslygte er du sikker på at der er lys nok til aften aktiviteter i campen og det kan jeg godt lide den for…
Der trækkes ét point fra fordi: Primus slår på at deres lampe er mere lydløs end “alle-de-andres”. Det synes jeg ikke helt passer. Desuden har jeg oplevet en enkelt gang at glødenettet faldt af.