☝️😃 Husk at like siden…

Når solen står højt på himmelen og det er sommer i Danmark, så er der intet mere hyggeligt end at fange krabber. Det er ganske simpelt og er en glimrende mulighed for at prøve kræfter med en omgang hjemmelavet krabbesuppe.

Når du skal fange krabberne

….skal du bruge en tøjklemme, noget snor og en lille kniv fra køkkenskuffen. Snoren bindes på tøjklemmen og kniven skal du bruge til at brække muslinger op med. Hvis du kan finde et sted med mange store sten ude i vandet, er der god mulighed for at muslingerne sidder fast på dem. Bræk muslingerne af og vrid dem op med kniven. Muslingen tager du ud og sætter fast i tøjklemmen – herefter er det bare at finde et godt sted nede mellem stenene, hvor krabberne ofte gemmer sig. Når krabben sidder fast på klemmen hiver du den op og kommer den i en spand.

Krabbesuppe opskrift

Først skal du koge vand i en gryde. Når vandet er spilkogende putter, du krabberne i. Krabberne dør lige med det samme! Lad krabberne ligge i vandet et stykke tid, inden de tages op, og vandet kasseres. Dette gøres for at dræbe bakterier og for at koge det værste snavs af. Bræk kløerne af og slå dem i stykker med hammeren på dit spækbræt. Du skal kassere kroppen, da det “brune kød” som er i kroppen, primært er indmad og fyldt med tungmetaller og Cadmium. Du kan se om det på politikken.dk . Krabbekløerne puttes i en gryde med en lille smule vand. Lad det simre i ca. 15 minutter. Herefter sies alle krabbestykkerne fra i en si eller igennem et viskestykke. Nu har I en lækker krabbefond. Grøntsagerne skæres i stykker og puttes i en anden gryde, hvor de svitses med olie. Krabbefonden tilsættes sammen med fløde, krydderier og grøntsagsbouillon. Tilsæt ekstra vand alt efter alt efter hvor tynd du vil have suppen.

Det skal du bruge for at lave krabbesuppe

    • 5-10 krabber (kun kløerne – kroppen/skjoldet skal du kassere)
    • porrer, gulerødder, kartofler, hvidløg eller andre grøntsager.
    • olie, vand og fløde
    • grøntsagsbouillon
    • salt, peber og paprika
    • to gryder
    • en lille si eller viskestykke
    • og en hammer