Test af Casio G-Shock Sort – GA-100-1A1ER

D. 10 juli 2013 købt jeg et Casio G-shock ur. Uret er markedsført som et der kan tåle at blive brugt i hårdført miljø. Men lad os kigge lidt nærmere på det udsagn.

Test af Casio G-Shock – et rigtig Outdoor ur eller er det?

Først og fremmest ville jeg være sikker på at få et ur der kunne klare at blive brugt og udsat for lidt af hvert. Når jeg tager ud i naturen er det ofte i kulde og regn, enten på tur eller på jagt og hvis det ikke er det, så er det måske en tur i havet for at undervandsjage. Kan det ikke tåle det, er det ikke det rette ur for mig.

Kort fortalt om Casio G-shock GA-100

survivalstore_paaskovtur_banner


Dejlig stort ur der sidder godt på håndleddet. Uret har analoge visere der lyses op med et enkelt tryk på knappen øverst til højre. Udover de analoge visere, har uret fire små displays med hver deres funktion. En væsentlig ulempe er at man ikke kan lyse disse op med det orange natlys. Casio G-shock GA-100 skal ud fra eget udsagn kunne klare fridykning, med andre ord ikke dybe dyk med flaske ect. Uret er test til 20 bar (200 meter) Alle de øvrige og lidt mere tørre fakta kan du læse her.

Er jeg så tilfreds med mit Casio Outdoor ur?

Nej på ingen måde! Jeg købte som sagt mit ur 10.07.13 og måtte have det til reparation allerede 13.09.13 efter at være røget i vandet én gang med en havkajak. Jeg opdagede den efterfølgende morgen at der var dug på indersiden af glasset, på vej til arbejde og på cykel. Jeg havde det varmt og rullede ærmerne op. Uret kom fra stuetemperatur og ud i ca. 5 graders varme. Det resulterede så i en øjeblikkelig kondensdannelse inde i uret.

Som det kan ses, så er glasset dugget pga. fugt og kondensdannelse. Det er ikke ridser man kan se på glasset, men derimod min fedtede finger i et forsøg på at tørre duggen væk.

Som det kan ses, så er glasset dugget pga. fugt og kondensdannelse. Det er ikke ridser man kan se på glasset, men derimod min fedtede finger i et forsøg på at tørre duggen væk.

Hos forhandleren/webshoppen beskriver de at man skal passe på kondensdannelse, da dette kan skade uret? Hvordan skal man kunne undgå dette i et ur der er godkendt af Casio selv til fridykning? De fleste have har på et eller andet tidspunkt temperaturer under dugpunktet og her kan jeg så gå ind i en større forklaring om kondens og moliere diagram – det slipper du for. Webshoppen har ikke ret og en gennem mange år etableret urmager giver mig ret i denne påstand. Ud over mig selv har jeg en kammerat der efter blot en måned i forsvaret, oplevede akkurat samme fejl med sit Casio G-shock GA-100 ur. 110% identisk med mit. Uret fik skiftet pakninger og tætningsskiver diverse.

Nu er det så blevet lavet og jeg udsætter det ikke for flere vilde og våde ting. Det irritere mig dog grænseløst at jeg ikke kan tage mit ur med i havet på undervandsjagt. Jeg har brug for at vide om jeg har været i én eller to timer. Også når vandet er koldt i december…..

Casio G-Shock Sort – GA-100-1A1ER får dårlige karakterer!

Denne karakter skal nok lige forklares. Uret har et fedt design – så langt så godt. Det er bare på ingen måde hårdfør og det skal behandles som et råddent æg.

0-stjerner

 

05.01.14

OPDATERING PÅ REPARATIONEN – DEN HOLDER IKKE!

Nu er det anden gang at uret går i stykker, og det har bare ikke været udsat for noget som helst der kan forsage denne utæthed. Jeg gik en aftentur da jeg opdager at problemet er kommet igen – se selv på billedet.

April 2014

Uret er tilbagesendt til ure.dk og jeg har fået mine penge tilbage. Værste ur nogensinde og en super dårlig oplevelse jeg havde hos dem.

Endnu en gang viser uret sig at være noget lort. Dug på inderside af glasset.

Endnu en gang viser uret sig at være noget lort. Dug på inderside af glasset – nu for anden gang!!!!!