Foreningen Bushcraft

Det er mig en stor fornøjelse at kunne fortælle, at spejderbevægelserne idag har fået et alternativ, nemlig “Foreningen Bushcraft”.

I skrivende stund er vi 561 medlemmer på forrummet bushcraft.dk hvor 67 (indtil videre) er gået sammen og har dannet foreningen Bushcraft.

Du kan læse foreningengs vedtægter her version fra d. 23.10.14

Det er min erfaring at Outdoor liv bliver mere og mere populært og i særdeleshed blandt voksne er interessen for “det udendørs” steget markant bare de sidste par år. Flere og flere erhverver sig havkajakker – prøv bare at spørg forhandlerne, og der popper online outdoor forretninger op overalt på nettet.

I mange år har den eneste og mest jordnære outdoor fritidsaktivitet været spejderne. Desværre er det at gå til spejder idag primært for børn og det er samtidig gået hen og blevet en forlængelse af fritidsklubben hvor der efterhånden ikke er meget outdoor-håndværk tilbage. Man kan sige at spejderbevægelserne i lang tid har manglet et alternativ til de voksne og det er der så kommet nu i kraft af foreningen bushcraft.

Hvis du kunne tænke dig at blive god til at færdes i det fri, hvad end det er på hygge niveau eller om det er fordi du gerne vil kunne klare en “overlevelsestur” alene eller sammen med andre, så synes jeg at du skal skynde dig ind og se på vores forum som du finder på bushcraft.dk

Sådan bliver du medlem af foreningen bushcraft

1# Opret en gratis profil.
2# Meld dig ind i foreningen bushcraft.
3# Deltag i en masse spændende og sjove arrangementer og mød et hav af seje mennesker!

Når du har kigget dig lidt omkring og måske finder det interessant, så synes jeg at du skal ofre de 100,- det koster i årligt kontingent at være medlem af foreningen. Vi garantere en masse hyggelige ture hvor venskab og bushcraft vil være i højsædet. Allerede nu kan du se at man som medlem får dette kursus som en del af medlemskabet (medlems rabat 399 DKK). Så meld dig ind – i første omgang med en gratis profil på bushcraft.dk og måske senere med et medlemsskab til foreningen 🙂