☝️😃 Husk at like siden…

Havjagt fra kajakken er og bliver en af mine favorit Outdoor aktiviteter!

– Så kort kan det siges og ikke mindst fordi at denne gang d. 18.01.15, var den tur med størst succes på flere punkter. Alt syntes bare at gå op i en højere enhed!

For det første så kom min nye tørdragt ind ad døren nogle dage forinden. Mærket faldt på en Kokatat tørdragt i modellen SuperNova Paddling Suit. Det er bestemt ikke den dyreste dragt på markedet, men den kommer fra anerkendte Kokatat der med mere end 40 år erfaring tydeligvis ved hvad de har med at gøre. Tidligere har jeg talt varmt om min våddragt fra Teknodiver, den har stadig sin berettigelse men kun under rette omstændigheder vel at mærke.

Hvad gjorde denne havjagt tur i kajakken helt speciel?

Lad os starte oppe fra og ned og så gennemgå alle forbedringerne, for denne gang er det sket noget.

Gevær, vildt og pagajholder til kajakken – 3 i 1 løsningen!

Jeg har forsøgt mig med læ-skærm som man ser det på pramme og motorbåde til jagt. En læ-skærm fungerer efter min overbevisning bedst, når man ligger på anker og venter på fuglene.
Andre bruger nedløbsrør som holdere på dækket….det har jeg også forsøgt mig med, men synes det er bøvlet . Jeg tabte faktisk mit sidst jeg var på jagt. Surt!

Det gav mig jo anledning til at forsøge mig med et nyt setup, hvilket mundede ud i denne sjove fætter. Her er der tale om en 3 i 1 løsning 😀 JEG VIL SKYNDE MIG AT SIGE, at det dårlige udførte arbejde skyldes, at dette blot er en forsøgs anordning og derfor ikke er det færdige og endelige “resultat”. Ydermere er alle stykker træ, rest stykker der lå i en rode bunke på gulvet i mit værksted. Højder, bredder, tykkelser osv. er derfor ikke et udtryk for den optimale udforming. Pladen var jeg faktisk bare heldig at den passede nogenlunde i bredden til kajakken. Det eneste som jeg har gjort mig overvejelser og fundet frem til en fornuftig placering af, er vinklen på geværet ifht. at den ikke skal komme i vejen for mig når jeg roer. Den skal pege udenfor kajakken og rent vægtmæssig være neutral iht. midterplacering af de tunge dele af geværet. Samtidig var det også et issue at pladsen til højre for geværet skal være at en sådan størrelse, så pagajen nemt kan smides fra mig og geværet løftes op i én og samme arbejdsgang. Jeg har jo ikke så meget tid til rådighed fra jeg beslutter mig for at ville skyde, til pagajen er ude af hånden og våbnet er skuldret og affyret efter hensigten og og og….der er meget der skal gå op i en højere enhed. Det fungere upåklageligt og nu skal jeg så bare have flækket noget sammen der dels er pænere at kigge på, men også rent funktionelt lige spiller det sidste!

Kokatat SuperNova Paddling Suit

I stedet for at skrive en masse, så vil jeg lade denne lille video fortælle det der nu skal fortælles. Tørdragten er super fed og den lever indtil nu helt op til min forventning både når det gælder funktionalitet og budget.

Kokatat Balaclava

Da tørdragten ikke kom med hætte, måtte jeg ud og erhverve mig balaclava. Modellen fra Kokatat fungerer rigtig godt, da den både kan trækkes ned om halsen som buff men altså også bruges som total hovedbeklædning. Den er fleece indvendig og surfskin på ydersiden (vandtæt). Foran ved munden er der åndbar fleece således at man kan trække vejret gennem den. Den kostede i underkanten af firehundrede kroner og det mener jeg måske nok er liiiiige i overkanten. Nu har jeg den og jeg er glad for den….fred være med det.

Vandtæt og billig opbevaring af patroner – model Poor Man’s Pocket 😉

Man kan aldrig forudse forbruget af patroner og da de ikke er billige (ca. 100 DKK for 25 stk.) ja så synes jeg godt at man kan opbevare dem så de KAN gemmes til en anden gang. For ikke at skulle ud og købe mig fattig i patronkasser, så lavede jeg dette lille “Hack” og det virker faktisk rigtig godt. Tag en Ikea madkasse – model og strørrelse kan jeg ikke huske, men kig på billedet, print det eller what ever. De er nemme at finde i køkken afdelingen i Ikea. Tag derefter to stk. fire liters fryseposer og stop seks patroner i hver. Slå så en knude på posen så tæt på patronerne som muligt. Lav den godt stram så de er lukket inde i bunden af posen og med seks styk i. Tag derefter og kom yderligere seks styk i, således at hver pose indeholder to gange seks patroner, altså tolv styk totalt per pose. Slå så en knude i toppen. Nu har du nogle vandtætte kamre der er nemme at rive hul på. Det er måden hvorved du kun forurener seks patroner af gangen med havvand. Smart, simpelt og billigt frem for alt.

Hvis du klikker på billedet så kan du gennem låget fornemme en hel pakke patroner på i alt 25 stk. De er altså pakket i 4 x 6 + 1 løs i midten = en hel kasse 😉

patroner_beholder

Blishøns on the rocks – kulinarisk oplevelse?

Ja ja rolig nu! de blev ikke ædt rå men dog uden så meget krydderi. Tanken var at forsøge sig med en meget meget simpel opskrift på blishøns, der mååååske kunne egne sig godt på en støbejernspande, stegt over bålet på stranden. Brysterne blev steg i smør med salt og peber, hakkede løg og fire fed hvidløg der lige havde fået et dask med kniven. Halvdelen blev stegt ovenpå de flade fed hvidløg mens de andre blot blev vendt og drejet tilfældigt. Lad mig sige det sådan her: Jeg spiste kun dem der var tilberedt med meget hvidløg. Blishøne er ikke min favorit og jeg er ikke kræsen.Alt i alt en meget tilfredsstillende tur hvor flere ting blev prøvet af. Tak fordi du kiggede med!

En forsøgstilberedning af blishøns bryster på panden. Smør, salt, peber, løg og hvidløg. Dem der havde fået hvidløg smagte klart bedst!

En forsøgstilberedning af blishøns bryster på panden. Smør, salt, peber, løg og hvidløg. Dem der havde fået hvidløg smagte klart bedst!