☝️😃 Husk at like siden…

Kajaktur - på vandet, på stranden og i Stokkebjerg skov

Som du måske kan ane, så er vandet meget tæt på (se mellem træerne). Kajakken blev pakket op med diverse godter, grej og gode arme. Målet var en tur på tyve kilometer, men det gode vejr og hyggelige omstændigheder gjorde at turen ramte præcist ni komma fire kilometer..

Bilen rigget op med kajak og grej til en god dag på vandet, på stranden og i Stokkebjerg skov.

Min tur startede ved p-pladsen ved Kongsøre skov hvorefter jeg bevægede mig nordpå i kajakken. På et tidspunkt udfor Stokkebjerg skov kan jeg høre rindende vand, ret kraftigt faktisk. Det viser sig at et å-løb snor sig gennem skoven og breder sig ud over nogle meter helt ned til vandet. Er perfekt sted at gå i land tænkte jeg! Der var forholdvis meget nedfalden og tørt træ lidt inde i skoven, så jeg fik samlet mig et favnfuld og etableret et lille bål på stranden mellem nogle store sten.

Perfekt vejr - vindstille og lunt

Det milde forårsvejr er for alvor på vej ind over os.

Mit udsyn fra hvor jeg sad og nød naturen i nogle timer. Blankt vand det meste af tiden, lidt sol og en hel del fugle på vandet. På et tidspunkt bevægede der sig et “lystfiskende” par forbi i hver deres sæt wader, en stang og hinandens selskab. Det lod til hygge sig ganske godt i forsøget på at få nogle ørreder på krogen. Hvorvidt det lykkedes dem, det ved jeg ikke….

Mit point of view

Her sad jeg i nogle timer og hyggede mig og bare nød det dejlige vejr ud over vandet fra Stokkebjerg skov

Man behøver ikke store og voldsomme bål for at kunne få varmen og lave mad samtidig. For mig handler det ofte om at kunne holde dem så små som muligt. Et godt stykke fra vandet fandt jeg noget tør granit og med det fik jeg så lavet mig et lille ildsted. Generelt skal man være påpasselig med at anvende sten fra stranden. Det skyldes at stenenes høje fugtindhold kan få dem til at eksplodere op i hovedet og det sker ikke så sjældent….ofte er det reglen frem for undtagelsen. Derfor, find altid de tørre sten og brug dem. Små sten eksploderer hyppigere end det store, så man bør altid tilstræbe sig at bruge de størst mulige.

Frokosten sat over

Store sten brugt som reflektor og nogle gode granitstykker i bunden. Alt sammen for at sikre en god og ren forbrænding.

Pastaretter fra Netto er og bliver et hit. For en flad tyver kan man lave himmelske retter bestående at pølser, en eller anden ostesauce og pastaskruer. Det behøver ikke at være så avanceret for at blive glad i maven.

Lågsus middagsmad.

Trangia gryden røg lige et smut over ilden og i den blev denne mesterlige middagsret så lavet.

Vandløbet i Stokkebjerg skov igen

Set lidt på afstand. Det bugter sig smukt.

Vand er og bliver ganske fortryllende. Når det løber naturligt som her i Stokkebjerg skov, så tænker jeg tit på hvor meget det efterhånden er blevet til. En hel del nok i virkeligheden 🙂

Tilbage til bålet og her gjorde jeg mig en ny erfaring. Tanglopper er der nok af og nogle af dem ret suicidale. De sprang flittigt op på de varme sten og i løbet af et par sekunder, skifter de fra brune til røde – akkurat ligesom øvrige skaldyr. Én af dagens mange AHA oplevelser.

Tanglopper ristet på sten

Der var en del tanglopper og dem af dem der sprang op på den varme sten, ja de klarede den altså også. Idet at de ristes skifter de farve pga. varmen ret hurtigt. De går fra brune til orange på blot et par sekunder.

Close-up af en selvdød tangloppe. Jeg var mæt og faktisk så meget at der ikke engang var plads til en så lille og knapt nok eksisterende dessert. Det bliver en anden god gang…..

Ristede tanglopper

Når tanglopper ristes bliver de røde ligesom andre skaldyr.

I øvrigt – Hvordan havner en El pære på stranden????? Det tynde glas og frygten for glasskår i mit grej gjorde at jeg ikke tog den med hjem. Som næstbedste løsning gik jeg ind i skoven og gravede et hul på en halv meter i dybden og den blev stedt til hvile der. Hellere dét end at den skulle blive på stranden og gå i stykker der.

El-pære på stranden

Ja det er mig en gåde, men den her El-pære lå altså midt på stranden. Den tog jeg med mig så den ikke skulle ligge der til fare for andre.

Hvad jeg ikke har billeder af er dagens sidste AHA oplevelse. På min retur mødte jeg frømændende for fuld skrue. Bedst som jeg passerede forbi deres base, kom to gummibåde med elleve mand i alt blæsende forbi. De så meget klar ud. Det var alt for denne gang.