Tag-arkiv: Mad grej

Røgeovn i træ gør-det-selv

Så lykkedes det efter længere tid at få bygge min røgeovn i træ færdig og hold da ferie hvor virker den bare godt!

survivalstore_paaskovtur_banner

Røgeovne i træ er rigtig gode, da de i sig selv isolerer godt og derved holder på både varme og kulde. Om vinteren holder den nemmere end høj temperatur ved fx. varmrøgning end en stålovn, da den leder kulde og varme rigtig godt. Omvendt er røgeovne i træ også rigtig gode om sommeren til koldrygning, da den ikke lader sig ophede af solens varme. Jeg har siden jeg byggede min røgeovn i træ haft både skrubber, torsk og havørred i den. Torsk er faktisk det eneste jeg ikke sådan rigtig synes om at røge… de tager røgsmagen til sig på en underlig måde mens ørreder og skrubber bliver helt perfekte.

Som varme-element til min røgeovn i træ bruger jeg en Wasco enkeltkogeplade fra Harald Nyborg. Den virker fint til formålet og formår at holde en temperatur ved varmrøgning.

Test af Trangia Multi-disc

  • Kender du det at du mangler et spækbræt til at snitte og ordne din grøntsager på?
  • Kender du så også det at du lige har kogt fx. spaghetti og skal hælde vandet fra, men nu ryger noget af spaghettien ud fordi at du ikke rigtig kan “styre” gryden?
  • Og har du prøvet at du liiiiige har kogt kartoflerne færdig i gryden og nu skal du stege hakkebøfferne, men hov – du har ikke længere panden til at bruge som låg til kartoflerne? I øvrigt ville det være rart med et låg til gryden, så maden ikke bliver koldt imens det næste skal tilberedes  på brænderen.
  • Du har bare ikke plads i rygsækken til det dér spætbræt, det ekstra grydelåg der gør at maden ikke bliver koldt og et dørslag til når du skal hælde vandet fra noget.


Løsningen er trangia multi-disc’en! Når du pakker dit trangia stormkøkken sammen, så er panden altid den sidste del i sættet inden stroppen spændes omkring. Under panden er der plads til multi-disc’en, hvorfor den derfor ikke fylder mere i din oppakning. En genial opfindelse og en fast del af mit Trangia stormkøkken. Vægt 83 gram.

Multi-Disc’en får karakteren 10/10. Den fylder INGENTING og kan bare så meget. Genialt og vi elsker den!