Tag-arkiv: Ture & Oplevelser

December tur i Lavvu

Jeg elsker naturen i de kolde måneder og ikke mindst min lavvu

Det skyldes flere ting, men først og fremmest fordi at oplevelserne bliver mere intense, sådan har jeg det i hvert fald. Desuden har jeg ofte naturen for mig selv i den kolde tid, ja selv flåterne er gået i hi og fylder derfor ikke længere mit hoved med bekymring.

Lavvo tur til Kongsøre skov

Det er en fantastisk skov og jeg kommer der med jævne mellemrum. Der er flere store teltpladser, bålområder, wc-hus og en vandhane til påfyldning af vanddunke. Om sommeren er stranden velbesøgt og folk strømmer til skoven, netop pga. de mange gode faciliteter. Frømandskorpset holder til her og er man heldig, kan man hilse på dem om morgen hvor de har deres daglige morgen FUT (Fysisk Udmattelse og Tortur) aka løbeture rundt i skoven. De hilser altid høfligt på skovens gæster med et højt “GO’ MORGEN”. Hvis du ikke allerede er vågen, så bliver du det! Jo det er en dejlig skov og jeg elsker den…..

Ankomst til destination onsdag morgen kl 7 i total mørke. Jeg får smidt mine stumper og går på udkig efter brændsel. Imens dagen gryr, får jeg stille og roligt stillet min store Bergans 6-8 personers lavvo op, rigget ovnen til og fyret ild i den.
lavvo_tur_12

Oven på de første timers strabadser er det tid til en kop kaffe. Ikke noget smart brewers cup og hvad det ellers hedder, nej bare old-school-type-of-fashion-cowboy-kaffe. Det er billigere og smager meeeget bedre. Selv en dårlig kaffe kan komme til at smage fantastisk og fremgangsmåden samt årsagen er enkel! 1# Kog noget vand og hælde så dobbelt mængde kaffe i, af hvad du normalt bruger derhjemme på maskinen. Bare kom det i på slum og hellere for meget end for lidt. Bliver kaffen for stærk fortynder du med kogende vand. 2# Nu skal vandet og kaffen så bulderkoge i ét minut. 3# Tag kaffen af og fra 30-40 cm højde hælder du så en smule koldt vand i. Ikke for meget, men en tynd stråle så det plasker lidt. På den måde opstår der et kulde/varmechok i vandet så grumsen bundfælder. 4# nyd din cowboy kaffe og gerne med lidt fløde i. Husk altid smør og fløde på dine ture 😉

lavvo_tur_04

Her er den færdige kaffe. En billig pose fra Netto fik en rigtig god smag med cowboy metoden. Når kaffen får det hårde og hurtige opkog, så frigives der ikke alle de bitterstoffer som der normalt frigives på en kaffemaskine. Dine kaffebønner hjemme fra skabet kommer derfor til at smage meget bedre på denne måde, fremfor på selv de bedste kaffemaskiner.

lavvo_tur_05

Der var godt gang i lavvu ovnen. Den giver en fantastisk varme og jeg vil tro at der var 25 grader inde i lavvoen da jeg sad der.

 

lavvo_tur_13

Vanen tro glemmer jeg ofte spisegrejet hjemme. Af samme årsag husker jeg så altid mit snittegrej. Denne gang havde jeg glemt en grydeske, så der var ikke andet for, end at jeg af et stykke birk måtte lave mig en ske.

lavvo_tur_06

Og der blev snittet til den store guldmedalje. Selv Emil fra Lønneberg havde luret en ekstra gang med alle de spånder der opstod omkring mig på rekord tid.

lavvo_tur_23

Det færdige og lidt grove resultat. Desværre fik jeg lavet et dybt øksehug i skeen og det gjorde så er jeg måtte snitte den smallere i den ene side. Efter brug tog lavvo ovnen “opvasken” for mig.

lavvo_tur_17

Til stor stor stor frustration svigtede min lavvuovn i madlavnings øjemed. Der er ganske enkelt to ting galt med den. For det første så er der for langt op fra ilden og til toppen af ovnen, til at den kan varme tilstrækkeligt. For det andet så mangler der et hul i toppen af den, som jeg kan åbne og lukke efter behov. Teknikken kendes fra de gamle brændekomfur hvor man fjerner ringe alt så hullet og ilden passer til grydens størrelse. Ilden skal altså kunne få direkte berøring med bunden af gryden, ellers fungerer det ikke optimalt. Jeg måtte derfor ud i kraftig blæst og lave endnu et bål for at kunne lave min mad færdig.

lavvo_tur_19

Frem og tilbage traskede jeg for at lave ekstra brænde, holde ovnen i gang, gryden i kog på bålet, hente ferskvare til tilberedning…..det var ikke det sjoveste.

lavvo_tur_20

Anstrengelserne var dog det hele værd. Langt om længe kunne jeg sætte mig og nyde en god omgang chili con carne, lavet fra bunden og med kærlighed til maven. Du får opskriften i nederst på siden.

lavvo_tur_24

En hjemmebygget trefod med et lidt længere tredjeben og surret sammen med snerler, gjorde det ud for en stander til mine to olielamper. Super og enkel løsning, det er sådan jeg bedst kan li’ det.

lavvo_tur_14

Resten af aftenen gik med at spise resten af mine medbragte tortilla chips og drikke et par juleøl. Desuden hyggede jeg mig med et enkelt afsnit Casper og mandrilaftalen på telefonen.

lavvu_tur_25

Til natten fyrede jeg godt op i ovnen med nogle seriøse kævler af asketræ. De ulmede hele natten igennem og sikrede en god komforttemperatur i lavvuen. Til de nervøse for kulilte forgiftning og død, der kan jeg orientere om at jeg havde flere ventilationsluger åbne. Der var et blødt gennemtræk i lavvoen, for ja – kulilte skal man have stor respekt for. Hvert år slår det flere ihjel end man lige tror.

Husk nu på at modsat en grill i forteltet på en campingvogn, så ryger kulilten ud og op gennem skorstenen. Det sker akkurat som hjemme i brændeovnen, her er den bare flyttet ud i en lavvo. Det er et spørgsmål jeg støder på hver eneste gang jeg nævner min hjemmelavede ovn. En åben pejs burde være endnu farligere, men igen der ryger kulilten også op sammen med røgen. Er der træk i skorstenen er der intet problem.

Natten gik og det blev atter morgen igen. Morgenmaden bestod af bacon og scrambled eggs. Meget meget lækkert og en tung nok morgenmad til at jeg lige måtte have mig en ekstra mellem-lur bagefter 🙂

lavvo_tur_21

Bacon der syder og bobler….

lavvo_tur_22

Omkring middagstid blev min lille lejr pakket ned igen. Dagene er korte her i midten af december og jeg blev hentet kort efter solnedgang. Alle indtryk og tanker samles og forenes her omkring et lille bål på stranden. Endnu en dejlig og vellykket tur er hermed skrevet i bogen. Der er meget arbejde i at slå en “så stor” lejr op alene og jeg savnede selskab. Jeg havde annonceret min tur forskellige steder, men da det var midt i en uge var det de færreste der havde fri. Jeg forsøger mig igen en anden gang, for det er altid lidt sjovere at være to eller flere afsted.

lavvo_tur_15_blackwhite

Du får lige et par opskrifter her til god og enkel turmad.

Chili con carne til fir personer (eller bare mig når jeg er meget sulten):

500 gram hakket oksekød
1 ½ løg
1 dåse Kidney beans
1 dåse Baked beans
1 dåse hakkede tomat
Godt med smør
krydderier: salt, peber, chili flager, 6-7 enebær, stødt koriander og spidskommen.

Smelt dit smør i en gryde og når det bruser tilsætter du løgene. Herefter kødet med salt og peber. Når køddet er brunet godt af, tilsætter du de øvrige ingredienser og lader der koge ved middel varme i en 45 minutter.
Chili con carne serveres med kogte ris, tortilla chips og creme fraiche.

Proteinbombe morgenmad til 1 person

4 æg, salt, peber, en klat smør og creme fraiche piskes sammen til en ensartet masse. Herefter skal det bare i en gryde/pande eller hvad du nu har og over ilden. Rør i det hele tiden, så får du en lækker omgang scrambled eggs

 

Psssst. Det er ikke fordi at jeg ikke kan blive enig med mig selv om det skal hedde lavvu eller lavvo. Søgemaskinerne giver bare flere resultater på begge ord, ja selv producenterne er ikke enige om hvorvidt det hedder det ene eller det andet…..det var bare det 😉

Jordovn

Har du hørt om en sydegrube?

Det her er ikke sådan en af slagsen, men et lidt anderledes alternativ. Man kan sige at det måske i virkeligheden er klon mellem flere forskellige typer ovne.

Tanken bag jordovnen

Ild og udnyttelsen af den har altid fascineret mig. Siden barns ben hvor min kammerat og jeg fik min mormors tobaksdåser som små båltønder, har ild været en spændende del af det at være i naturen. Især det at kunne lave mad uden at have direkte flammer i forbindelse med madlavningen synes jeg er utrolig spændende. Guderne skal vide at dette er mit første forsøg med den slags ovn her, så nu får du lov til at følge den i “trial and error” perioden.

paaskovtur_banner

Den perfekte knold til jordovn

Den anden dag fandt jeg en super velegnet lokation til formålet og på vejen derhen fandt jeg en pokkers masse snerler. Tripod med birkeris har jeg gode erfaringer med – hvorfor bruge snor når man nemt kan finde “snoren” i naturen. Rødder er lidt mere omstændelige at få fat på, hvorimod snerler, ja de hænger frit. Du kan altid se på snerlen om den er kraftig, tynd, nem at få fat på, det modsatte, mærke om den er frisk og smidig eller stiv, død og let knækker. At det måtte være så åbenlyst har så gjort at jeg aldrig rigtig har fået brugt snerler. På ti minutter fik jeg høstet nogle og bundet det samme til denne tripod….bare lige for at kunne sætte et flueben i bogen

jordovn_01

Her er knolden som bliver omdrejningspunktet for projektet.

Det kom som noget af en overraskelse at jorden ind i siden var hård som beton, mens den i toppen og nedad var blød som smør.

Det kom som noget af en overraskelse at jorden ind i siden var hård som beton, mens den i toppen og nedad var blød som smør.

Alt træ i området var gennemvædet og stort set umuligt at få ild i. Det tog i hvert fald en halv time førend der var anstændige flammer. Ilden trækker sig baglæns pga. trækket i "skorstenen" så udfordringen består i at få indgangshullet varmet op så man kan fyre der. Det er samtidig det der skal fungerer som ovn.

Alt træ i området var gennemvædet og stort set umuligt at få ild i. Det tog i hvert fald en halv time førend der var anstændige flammer. Ilden trækker sig baglæns pga. trækket i “skorstenen” så udfordringen består i at få indgangshullet varmet op så man kan fyre der. Det er samtidig det der skal fungerer som ovn.

350 ml vand opvarmes til en omgang pasta. Der er endnu ikke nok gang i den til at skorstenen kan få vandet i kog. Det var heller ikke tanken.

350 ml vand opvarmes til en omgang pasta. Der er endnu ikke nok gang i den til at skorstenen kan få vandet i kog. Det var heller ikke tanken.

For at kunne lave et godt låg og en låge i fronten af ovnen, er mos godt at bruge. Det isolerer og holder den samtidig tæt.

For at kunne lave et godt låg og en låge i fronten af ovnen, er mos godt at bruge. Det isolerer og holder den samtidig tæt.

Mosset er tæt og med præcise spadestik lykkes det mig fint at frigøre firkantede plader fra underlaget.

Mosset er tæt og med præcise spadestik lykkes det mig fint at frigøre firkantede plader fra underlaget.

 

Nu kører den på fuld skrue og lader jeg den brænde ud nu, ja så vil den være klar til brug.

Nu kører den på fuld skrue og lader jeg den brænde ud nu, ja så vil den være klar til brug.

Testen med mos viser at det holder fint tæt

Testen med mos viser at det holder fint tæt

De næste dages forløb planlægges i stilhed og med mange overvejelser. Jeg kommer med flere billeder i takt med at projektet udvikler sig

De næste dages forløb planlægges i stilhed og med mange overvejelser. Jeg kommer med flere billeder i takt med at projektet udvikler sig

fortsættelse følger…

En dag på vandet

Stilheden på vandet står ikke mål med noget andet på denne jord

Jeg elsker kajakture….faktisk så meget at jeg har været ude og ro tre dage i træk. På tredjedagen havde jeg så to venner og det blev det bestemt ikke mindre hyggeligt af.


Kajakkerne blev pakket og vi begav os afsted på en 12,9 km lang tur.

Ude i vandet blev stængerne rigget til og der gik ikke lang tid før der var bid.

Da vi ankom til første stop, skoven, blev der hurtigt samlet noget brænde. Fiskene skulle ordnes og da vi hverken havde pande eller rist med, ja så måtte vi improvisere et rist med en gren og noget minør tråd fra forsvaret.

Efter en god frokost med hornfisk og nogle vådretter fra Orifo, blev kajakkerne atter pakket igen og ud på fjorden gik det. Vejret skiftede fra overskyet til lækker sol og fuldstændig roligt vand. Vi fik os en lille pause derude, fiskede lidt mere og drømte så om de Snickers som min ven havde glemt i bilen. Det havde gjort godt liiiiige her!

I stedet for Snickers havde vi en fræk tanke om at Orø måske kunne byde på en is. Kursen blev sat og vi nåede derhen. Allerede kort inden havnen blev vi noget urolige for det syn vi havde i sigte. Både der var skudt i sænk med kanoner….noget tydede på solamiske pirater. En Ø i forfald, skumle kajaktyper og en kiosk der kun en sjældenden gang i mellem havde åbent.

En lille video fra dagen

En anderledes strandtur

For et stykke tid siden var jeg i sommerhus med min lille familie og nogle venner

Vejret var fantastisk og vi tilbragte derfor en del tid på stranden. Gennem længere tid har jeg drømt om ture, der isoleret set omhandler “livet på stranden”. Ikke livet på stranden i den forstand af hvordan dyr og planter har det, men nærmere hvordan det ville være at bo på den….måske bare for en kortere periode. Desværre er der ikke ret meget uspoleret kyststrækning tilbage og her hvor vi var, ja der måtte man i hvert fald acceptere den del færdsel fra andre gæster ved et sådan forsøg.

Den lille kilde

Sjældent og måske aldrig før, har jeg oplevet en kilde som denne. Op af sandet piblede det reneste vand…lige midt på stranden og ud i bølgen blå. Til hvert billede er tilknyttet en lille kommentar – klik dig gennem dem og lad dig inspirere.

Planter og liv på stranden

Der er ikke noget at sige til at man før i tiden bosatte sig tæt på vandet. Med en kombination af skov, strand og vand, så kan man klare sig helt og aldeles med de ting der er omkring sig. Fjernede man alle sommerhusene, så var denne strand helt perfekt til hulemandsliv.

Snobrød og bål på stranden

HUSK! at man må gerne lave bål på stranden. Dog skal man lige sikre sig at der ikke er nogle lokalbestemmelser der sig noget andet. Tørke kan også være et problem, så tænk dig om. Ydermere… sørg for aldrig at grave gløder ned at efterlade et bålsted på stranden. Sand og sten holder så uhyggelig godt på varmen. Et par bare fødder og skaden er uoprettelig. Er du i tvivl, “så lad vær” 😉

På skovtur’s Butik

Bushcraft Gathering 2015 – Vejle fjord

Traditionen tro afholdes der hvert år et Bushcraft Gathering. I år var vi ca 45 deltagere og jeg kan roligt sige at det var en kæmpe succes!

Hen over året afholdes der en del forskellige workshops og kurser i forbindelse med bushcraft.dk – Gathering er blot ét af mange, men skal mest af alt ses som en hyggetur.

Interessen for Bushcrafting er stødt stigende

Jeg har tidligere været inde på medlemstallet af bushcraft forummet og Foreningen Bushcraft. Gathering er frit for alle og der er derfor ikke noget krav til, hvorvidt man skal være medlem af foreningen eller ej. Vi oplever bl.a. at flere og flere spejdere slår følge med Bushcraftere og det er positivt. Det er altid rart når andre synes at det man laver er spændende og derved får lyst til at lære mere om den verden som vi begiver os rundt i.

Hvad kunne man opleve på årets Bushcraft Gathering 2015?

I takt med at vi bliver flere og mangfoldigheden også bliver større, så sker der samtidig det at projekterne også bliver mere alsidige. I år kunne man opleve at deltagerne havde mulighed for at gruppere sig i højere grad, dette qva deres forskellige interesser. En håndfuld fordybede sig i snitteriet og begav sig ud i ske og kuksa projekter, mens andre dyrkede ild konkurrencer (byg et bål hurtigst og brænd en snor over) eller madlavning af naturens skattekammer, nemlig blåmuslingesuppe. En sidste ting, ej at forglemme, var konstruktionen af en svedehytte. I et bål på stranden, blev en god portion sten varmet op og lagt i midten af svedehytten. Når vand hældes på, stiger temperaturen fra 30 grader til et stykke over de 70. En lun men fed oplevelse!

Hvad koster det at deltage?

NUL kroner….det er helt gratis at deltage i selve arrangementet. Det eneste der koster dig penge er transporten dertil, mad, grej osv. Alt sammen ting som du alligevel skulle have med på en hvilket som helst anden tur. Selv Bushcraft Gathering er gratis og du er mere end velkommen næste gang vi afholder et. Jeg siger vi, fordi jeg selv er medlem af Foreningen Bushcraft.

Horsens folkeblad var forbi og dække arrangementet

Horsens folkeblad – første side
Horsens folkeblad – anden side

Dagstur – Improviseret afslapning

Somme tider er selv de mindste ture ud af døren og UD i naturen, simpelthen de bedste!

Denne lille dagstur var såmænd ikke andet end en substitut for en kajaktur. Udefrakommende ting gjorde at kajakken ikke røg i vandet i dag… hvad gør man så!? Man pakker sin rygsæk og drager afsted mod det ukendte 🙂

Det har jeg så lavet en lille video om. Den er ikke noget særlig og du vil næppe opleve andet end at jeg forbavses og forbløffes over at opdage små ting hen ad vejen, eller i skovbunden om man vil. Hermed video og billeder fra dagens “skovtur”.

6-tings tur – LowTech Basic Survival – Bushcraft.dk

En del af det at kunne klare sig i naturen, er netop at kunne KLARE SIG SELV – enten med en begrænset mængde grej eller ingenting!

6-tings turens grundlæggende udgangspunkt var forudbestemt til maksimalt at inkludere 6 følgende nøje udvalgte ting:
Kniv, gryde, ildstål, tarp, sovepose/uldtæppe og snor

Turens længde var fra 31.01.15 – 01.02.15 (fredag til søndag) og med mindst muligt grej + vand og mad. Det skal siges at der tidligere har været afholdt en 3-tings tur, så denne må anses for at være luksus. Sidste gang måtte deltagerne selv vælge 3 relevante ting. Mange valgte kniv, ildstål og et potte/gryde. Enkelte tog vandfilter med i stedet for ildstål eller byttede kniven ud med en økse. For mit eget vedkommende var jeg alene hjemme med lillemanden hele weekenden, så vi nøjedes med at tage på visit i nogle timer. Han nød det i fulde drag og jeg er sikker på at der bliver en glimrende outdoor mand ud af ham….han er allerede godt på vej. Til hvert billede er der en beskrivelse og jeg håber at du vil nyde godt af dem.

kajakgruppen_header01

Sjællandske var til stede på kurset om lørdagen. De bringer en artikel i avisen mandag d. 02.02.15 – Klik her for at se en billedeserie på sn.dk

Havjagt i havkajak – for fjerde gang

Denne havjagt tur i havkajakken gik hverken godt eller som forventet

Man siger at “al begyndelse er svært” – det vanskelige kan så til tider ligge i dårligt udstyr. For det har vi så et andet ordsprogt, netop at man aldrig må gå ned på udstyr!!!…. hvor er det dog irriterende at min fjerde gangs havjagt i havkajakken skal forpures af dårligt og forkert valgte handsker. Jeg kan kun bebrejde mig selv og så tage ved lære af oplevelsen.
Se billeder og video fra sidste gangs “Havjagt i Havkajak” her.
Det blev en meget kort tur i havkajakken denne gang, da jeg allerede efter noget der ligner tyve minutter måtte give op. Mine handsker klemte så meget om min lillefinger, at blodtilførslen blev forhindre og resulterede i en helt stiv og kolde finger. Min intuition hjemmefra sagde mig at det var en dårlig idé med de handsker, men min iver vandt og jeg drog afsted. Næste gang må jeg stole på den intuition og undlade dumdristigheder. Når vandet er så koldt som det er nu så er der ikke plads til fejl ifht. dårlig beklædning.

Endnu engang har jeg filmet forløbet – se filmen herunder

34 årig havjæger og kajakroer død

Der er naturligvis ikke tale om mig. Efter hjemkomst og udpakning af grej måtte jer erfare på div. online aviser, at en kun lidt ældre gut end mig, tidligere på dagen var kommet i livsfare og hen på eftermiddagen død af hypotermi (nedkøling). 34 år blev denne unge mand. Det var resultatet af en kæntring i havkajak – også han var kajakjæger. Jeg tænker på hans familie og sender dem en varm og kærlig hilsen herfra. Må vi alle lære af dette og have stor respekt for vandet. Den triste nyhed findes her og her.

For at minde os om sikkerheden til havs har jeg valgt at lægge disse fire pjecer op. Alle udgivet af søsportens sikkerhedsråd

Vaerd_at_vide_om_kano_og_kajak Vaerd_at_vide_om_kulde Vaerd_at_vide_om_redningsveste Vaerd_at_vide_om_vejr

 

 

 

 

 

 

 

 

Logbog:
07.12.14

vindretning: SØ
Vind: 10 m/s
Luft temperatur: 2 grader
Vand temperatur: 2-4 grader
Vand: Lette krusninger på overfladen
Vildt: Udelukkende svaner (som man selvfølgelig ikke må skyde)

Husk at du som altid er velkommen til at kommentere på indlægget

Log på via din facebook profil og udfyld kommentarfeltet.
– Endnu engang tak fordi du kiggede med. Pas på dig selv derude!

Rørvig – Skansehage

Rørvig og omegn rummer en fantastisk natur.
Sidste år var vi også et smut i Rørvig, det samme sommerhus og de selv samme udflugter. Desværre er det nok sidste gang at vi skal derop, da muligheden for sommerhuset ophører inden længe. Meeeeen det skal ikke holde mig fra at fortælle lidt om dette års tur.

Se billederne fra sidste år her.

Lørdag

Gik med en tur i skoven hvor det var den friske luft og svampene var i fokus. Vi skulle ikke lede ret længe førend vi fandt en masse parasolhatte. Til de madinteresserede kan jeg fortælle at hvis man tager parasolhattene, børster dem rene, steger dem let i smør, tilfører lidt fløde, salt og peber – så har man noget der er himmelsk at putte oven på en leverpostejmad!

Søndag

Traditionen tro skulle vi på fisketur – det kom vi da også, i bidende kulde og med nul fisk til følge. Alt er som det plejer at være…Grrrrrmppph! For at få rørt kroppen lidt besluttede vi os for at gå skansehage rundt inden hjemturen. For nyligt så vi jo “Spids Nøgenhat” vinde en pris i DMA14. Jeg havde hørt navnet før men ikke i en sammenhæng af musik, så jeg måtte et smut på nettet forinden turen. Denne hersens spids nøgenhat er åbenbart en fandens karl der indeholder et hallucinerende stof. Jeg husker fra min ungdom at nogen åd sig skæve i Psilocybinsvampe, og det har så været spids nøgenhat der vokser side om side med kokasser på enge rundt i Europa. Bon appetit! vi skulle ikke smage noget men interessant var det da.

 

 

Her er egne billeder af svampehøsten i Sandflugtsplantagen og fisketuren

Billederne herunder er lånt og linket fra visitordsherred.dk

Klitterne der fortsætter ind i skoven, karakteriserer sandflugtsplantagen.

Fra stranden af og ind i plantagen.

Til venstre ses Nyrup Bugt – Højre ses klitterne og sandflugtsplantagen.

 

Immeln kanotur

Kun to timers kørsel fra København finder du den fantastiske sø – Immeln på i alt 24 kvadratkilometer og med en max dybde på 28 meter. Søen er det klareste ferskvand som du uden problemer kan drikke. På vores tur var der flere deltagere der drak vandet ufiltreret og ingen oplevede problemer med det.

Kunne du selv tænke dig at tage på kanotur på Immeln? – klik på billedet.

Immeln

 

Du finder Immeln kanocenter her

Grundkursus i bushcraft

d. 02.08.14 var dagen hvor det første grundkursus i bushcraft blev afholdt for foreningen bushcraft’s medlemmer i Bognæs skov

Jeg var meget spændt om morgenen på hvordan dagens arrangement ville forløbe. Dagen forinden havde jeg været et smut derude og forberede et bålstativ (billedet nedenunder). I bedste bushcraft stil var de to tre-fødder og overligger surret sammen af tynde birkegrene, og “moderne” snor på den måde undgået. Det er én af de ting der kendetegner bushcraft, netop at man med tiden lærer at klare sig med de ting der nu er tilgængelig på den givne årstid. Desværre var der pålandsvind med ca. 12 m/s og området omkring meget tørt, så vi holdte bålaktiviteterne på et minimum for ikke at risikerer en skovbrænd.

Bushcraft grej og minimalisme

Som før nævnt så handler bushcraft om vildmarksfærdigheder og evnen til at kunne begå sig uden for meget, eller i hvert fald med det rigtige grej og nødvendige grej. De tre profiler “Lumberjack”, “bushcraftdk” og “Troels” kom med hver deres oplæg til hvad de mener er det rette grej. Det er helt okay at have forskellige ideer til hvad der er det rigtige for den enkelte og at man somme tider kan klare sig med utrolig lidt, når altså først færdighederne er på plads.

Demonstration af super shelter/overlevelses shelter i kolde situationer

Et supershelter er en måde hvorpå man ved hjælp af et bål og nået klart plastik, hvor den infrarøde varmestråling fra ilden kan trænge igennem, kan lave sig et shelter hvor temperaturen indeni kan blive 20-30 grader selv under ekstremt koldt og blæsende vejr. Desværre kunne supershelteret ikke afprøves i en skarp situation da det for det første var for varmt og brandfaren ved bål for stor.

Fælder og brugen af dem i overlevelses situationer

I DK må man ikke bruger fælder, men som med alle andre love og paragraffer kan der selvfølgelig opstå situationer hvor nødværge el. lign kan gøre sig gældende. Er man ved at dø af sult går det jo forud for alt andet. Her tales der lidt om fælder – ikke er emne der blev berørt så meget, netop i kraft af at det rent lovgivningsmæssigt ikke er såååååå relevant i DK.

En guidet bushcraft tur rundt i skoven

Efterfølgende blev der lavet en lille tur rundt i skoven for dels at indsamle tønder materiale, dette skulle senere anvendes sammen med bowdrill, men også for at kigge på planter og forskellige shelter. Først hvordan man laver en enkelt opstilling med en 3×3 meter tarp, så et lean-to shelter, en Debris hut, harpiks som lidt og sårlukke/plaster og så hvordan man laver primitiv snor (ganske kort) af brændenældens stængel.

Bowdrill for begyndere

Troels er på forrummet bushcraft.dk udnævnt til at være Mr. Bowdrill King. Ikke uden grund, for med hans viden omkring emnet kan kan slå benene væk under langt de fleste. Ham og Lumberjack styrede den del af kurset med hård hånd – det var rigtig spændende og lærerigt. Bowdrill er i sagens natur evnen til at lave ild ved hjælp af friktion mellem to stykker træ. I samme moment blev der også undervist i feathersticks – pinde med meget små snittekrøller der også fungerer fantastisk som tønder.

Hvad der ellers blev gennemgået på kurset…

Øvrige tøndermaterialer og præparering af dem, vandrensning, valg af knive og meget meget mere. Jeg kan kun opfordre til at man melder sig ind i forummet og betaler sig fra et medlemsskab til Foreningen Bushcraft, så man kan deltage i disse kurser ganske gratis!

Kunne du tænke dig at deltage i et lignende kursus?

– Så udfyld formularen herunde, derefter vil jeg sende din henvendelse videre til formanden Jesper Hede fra Foreningen Bushcraft.

På lejrtur ved Holbæk Naturskole

fra d. 30 juni – 2 juli 2014 var der gang i aktiviteterne ved Holbæk Naturskole.

Jeg havde fornøjelsen af at være medhjælper de to af dagene da en unavngiven skole skulle ud og bo i shelter (og selv bygge et), håndfodre dåvildt, plukke og spise vilde hindbær, bygge buer, ansigtmale og meget meget mere. For mit vedkommende måtte jeg nøjes med at deltage efter job, men jeg skal love for at humøret var højt – det var bare så fedt!

Jeg lader billederne tale for sig selv og så vil jeg ellers opfordre til at man arrangerer den slags turer for sine børn og selv engagere sig. Det er så livsbekræftende 🙂

OBS! Billederne er sløret af hensyn til forældre og eventuelle ønsker om at holde deres børn anonyme. Dette er foretaget på eget initiativ.

På tur med Lavvu og wood stove


Så røg vi lige et smut i skoven igen, og som altid går timerne bare for hurtigt. Bedst som man er kommet igang, så skal man pakke sammen og hjem igen.

Projekt lavvu.

Der skal helst være et eller andet projekt når vi tager afsted. Denne gang var det primært to ting: byg en Lavvu og varm den op med en woodstove. Alt gik over al forventning…. terrænet blev sonderet og efter godt en time, fandt vi det helt perfekte sted til vores lille camp. I mellem høje skråninger og væltede træer, fandt vi en lille oase med flad bund og gode forhold til at gemme sig i. Der blev indsamlet stammer som blev skåret til i ca 2,5 meters længder, surret sammen som en trefod og rejst på stedet. Som overdel blev en 6×10 meter letvægt presenning anvendt.


Ammo Box Wood Stove.

Se jeg var jo noget spændt på at se om den lille ammo box wood stove som jeg havde bygget hjemme i værkstedet, og til stor frustration for konen brugt tiiiiiiiimer for at konstruere, om den overhovedet kunnet varme noget som helst op!? Intet problem. Det eneste problem vi havde var manglen på tørt træ. Vi måtte desværre ty til knapt så bushcraft agtige metoder, og starte ud med små stykker af flækkede lægter. En anden og meget meget ærgerlig ting der skete, var at vi på turen derop mistede den del af skorstenen, hvorfor der konstrueret et røgspjæld :'( Øv øv øv øv øv……….. På vejen hjem forsøgte vi at finde den, dog uden held.

Aftensmad og desserten.

Når man tager afsted på tur er det så vigtigt med noget ordenlig at spise. Aftensmaden bestod af en chili kyllinge ret med nudler og desserten blev til æbleskiver (fra pose) lunet i bålgryde, serveret og spist med sure våde sokker, marmelade og flormelis. Det med de våde sokker og muligheden for at lune æbleskiverne på bål, det skal vi takke Emil for. Efter aftensmaden gik vi en tur i fuldmånen og stjerneklar himmel, for at finde en nærliggende sø – den kom Emil så til at træde ned i, da blade og skovbund bare gled ud i et med søen. Det er altså også feje hold! Desværre for Emil, havde han bare almindelige kondisko på. ups 😉

God nattesøvn (BC lærlingen undtaget) og lækker morgenmad 🙂

Martin og Bjarke fik en god nattesøvn, mens Emil vågnede og opdagede at vandguderne så absolut ikke var med ham. Selv i løbet af natten, havde han fået en våd sovepose, eftersom at han sov lige under Lavvuens top. Selvom vi havde lukket den godt til i toppen, var det alligevel lykkedes vandet at finde vej ned til ham. Aldrig sjovt at vågne med våd sovepose. Morgenmaden bestod af tykke skiver røget bacon, scrambled eggs og stempel kaffe.

Farvel og tak

Hjemmefra lørdag kl 12.00 og hjem igen søndag kl 13.00

Et døgn i godt selskab med to hyggelige gutter. BC Lærling skal dog lære at høre efter, når de voksne kommer med guldkorn 😛 Og husk hvad der kommer ind skal også ud igen… på gensyn!

Puuuuha.....

Puuuuha…..

Skansehage i Rørvig – fisketuren og den smukke natur

Jeg har lige været i sommerhus med familien i Rørvig og der er ingen tvivl om, at naturen i området er helt fantastisk! Alene sandflugtsplantagen er enestående, men den naturoplevelse skal jeg nok komme omkring i et andet indlæg.

Søndagstur til Skansehage

Vejret var helt fantastisk – høj sol, en anelse blæst og ca syv graders varme. Fiskestængerne og optimismen blev pakket i bilen og afsted drog mænderne, imens konerne tog på gåtur til til Rørvig. Ved Skansehage er der super gode parkeringsforhold og givet vis også nogle toiletter. Jeg har aldrig været ved Skansehage før, så hvordan det normaltvis ser ud med lyng vegetation er jeg ikke helt klar over. Noget tydede dog gevaldigt på at lyngen og krattet var blevet slået og klippet tidligere på efteråret, eftersom at der var en hel del korte grene med torne på overalt! Læs mere om Skansehage her.

Resultatet af fisketuren på skansehage

Ja vi havde jo regnet med at få et par flade med hjem. Virkeligheden viste sig så at være en anden. Som undervandsjæger er jeg vandt til at have fisk med hjem hver gang, det forholder sig lidt anderledes når jeg fisker med stang. Jeg ved ikke hvad der går galt, men det er meget sjældent at jeg har heldet med mig og det var heller ikke med mig den dag. De to andre fangede heller ikke noget så det blev bare til en omgang skøn natur og en masse frisk luft.

 



Vis Skansehage på et større kort

Uv jagt

Hvad er UV jagt / Undervands jagt?

Uv jagt er i sagens natur jagt under vandet, hvor man iført en våddragt, maske, snorkel, svømmefødder og en harpun, jager og fanger fisk. Man kan i Danmark udøve undervands jagt lang de fleste steder, så længe at man bare holder sig til saltvand – uv jagt er nemlig ikke tilladt i ferskvand.

Hvor må man udøve UV jagt?

Uanset om man fisker med stang, garn eller harpun, er det en god idé at sætte sig ind i hvor man må fiske. På den måde undgår man misforståelser og som undervandsjæger er man i forvejen et udskældt folkefærd, til trods for at det er både er etisk forsvarligt og fuldstændig lovligt. Du kan for at se et kort over stedet hvor du må og ikke må fiske, klikke på linket her: Kort over lovlige og ulovlige fiskesteder. I øverste højre hjørne kan du klikke på “kortindhold“. På fanen skal du vælge “fiskeri fredningsbælter” for at se fredningsbælter.
Se er eksempel her:

Hvornår på dagen er undervandsjagt bedst?

Helt klar om natten! Jeg er selv ny undervandsjæger og har både prøvet at være ude om dagen og om natten. Den store forskel er fangstgarantien – intet minde. Man kan med fordel tage afsted om dagen for at lære sit jagt spot* at bedre kende, men dine chancer for at fange fisk er meget større om natten. Dermed ikke sagt at jagt om dagen ikke lader sig gøre, for det gør det helt bestemt. Du skal oftest bare længere ud, på dybere vand, for at finde de fisk der om natten kan fange helt inde på 40 cm vand. Det er også en meget mere intens oplevelse at være i vanden om natten. Når man først har vænnet sig til at være afsted om natten, så er det bare meget federe 🙂

Vind, vejr og uv jagt – særlige forhold eller?

Når man skal på uv jagt, kan man kan selvfølgelig bare tage afsted uden at undersøge forholdene først. Man kan også bare spille lotto eller hive i den enarmede og så håbe på gevinst. Hvad nu hvis man tænker sig at man med en lille smule forberedelse, faktisk kan forbedre sine chancer for fisk til fryseren, bare ved at gå på nettet?

dmi.dk under havprognoser kan man få en del nyttig information når man nu er igang med at planlægge turen til senere på dagen eller de næste dage. Jeg har herunder vist et eksempel på hvilke data man kan få ved at bruge havprognosen hos dmi.


Klik på billedet og se beskrivelserne – 1# Her kan du vælge hvilke data du vil se. 2# Scroll op og ned for at se de ønskede tidspunkt på dagen. 3# Ud over de viste data på illustationen ovenover, kan du her se resten af data fx. vindhastigheder og temperaturer. Illustration lånt af dmi.dk

Hos Forsvarets Center for Oceanografi – fcoo.dk kan du hive informationer 24 timer tilbage.
Siden er lidt at sammenlige med de informationer du kan trække ud hos dmi, med undtagelse af detaljegraderne. Her er forsvarets muligheder noget mere detaljeret. 24 timer tilbage funktionen er i særdeleshed rigtig god, hvis du vil vide noget om sigtbarheden i vandet. Har der fx været pålandsvind et døgn eller længere tilbage, vil man med stor sandsynelighed opleve dårlig sigtbarhed, da sedimenter bliver hvirvlet op og gør vandet grumset tæt på land. Klik på billedet og se et eksempel fra fcoo.dk

Hvad koster det at komme igang med UV jagt?

Man mænd har gennem tiden sagt at man aldrig må gå ned på udstyr. Jeg hører nok til den kategori og kalder gerne mig selv for grejnørd 🙂 Hvis det er sommer og varmt i vejret kan du i princippet nøjes med en billig snorkel, et par dykkerbriller og et håndspyd – så er igang med at fange fladfisk i hvert fald. Vil du mere end det og vil du i vandet når det begynder at blive koldt, kan du for små tretusind kroner blive gearet op fra top til to og med en fornuftig harpun. Mer vil ha’ mer og i takt med at du opdager nye behov vil du nok vælge at opgradere eller ændre i din udstyrspakke. Lygten til natdyk og dragten er klart de to dyreste poster og der hvor du bør vælge at bruge flest penge. Alle øvrige ting koster i omegnen af to til trehundrede kroner pr. del. Hvis du har pengene til det vil jeg anbefale at få den syet på mål. Ventetiden er fire uger men så får du også bare en dragt der passer som Hans i Grethe! En sådan én koster så godt tre af de lange, så vent med det til du er helt sikker på om det er noget du gider bruge mange penge på.

Hvordan kommer jeg igang med undervandsjagt?

Du kan i princippet starte alene, men for sikkerheden og morskabens skyld vil jeg anbefale dig at starte sammen med en god ven eller en anden erfaren undervandsjæger. Når man er afsted sammen bør man holde øje med sin makker – det kommer jeg ind på under sikkerhed.
Da uv jagt vækster en hel del herhjemme, er der efterhånden mange dykkerforretninger men og outdoor butikker der er begyndt at sælge grej. Undersøg markedet før du beslutter dig, men jeg vælg ikke altid det billigste sted. Det kan jo være at der hvor udstyret koster en smule mere, samtidig er det sted hvor du kan få gratis råd og vejledning. Hvis du gerne vil have det hele serveret på et sølvfad, gennemgang af førnævnte offentlig services osv, så se vidoen herunder. Den har jeg lånt fra uvjagt.tv

 

Sikkerhed – både din egen men også din makkers!

De dødsulykker der sker med fridykkere, er oftest fordi de tager afsted alene og bliver ofre for shallow water black out. På wikipedia er der en forklaring på den slags, godt nok på engelsk, men den beskriver fænomenet så jeg slipper for det her. Holder du dig til lavere vand, ud til et par meter, er shallow water black out ikke det du skal frygte. Ulovlige garne er også et stigende problem. Du har ikke lyst til at sidde fast i et garn der driver og være ved at gå tør for luft. Her kommer sindsroen i første række, af med blyet og så skal din kniv ellerspå arbejde. Ha’ respekt for havet, strøm, hestehuller og brandmænd – brug hjernen så skal det nok gå.

Hvis du har spørgsmål er du velkommen til at skrive til mig 🙂

Andre nyttige links:

Mindste mål og fredningstider for fisk
Forum for uv jægere – et godt og gratis sted at starte

Video lånt fra uvjagt.tv

Lav din egen krabbesuppe

Når solen står højt på himmelen og det er sommer i Danmark, så er der intet mere hyggeligt end at fange krabber. Det er ganske simpelt og er en glimrende mulighed for at prøve kræfter med en omgang hjemmelavet krabbesuppe.

survivalstore_paaskovtur_banner

Når du skal fange krabberne

….skal du bruge en tøjklemme, noget snor og en lille kniv fra køkkenskuffen. Snoren bindes på tøjklemmen og kniven skal du bruge til at brække muslinger op med. Hvis du kan finde et sted med mange store sten ude i vandet, er der god mulighed for at muslingerne sidder fast på dem. Bræk muslingerne af og vrid dem op med kniven. Muslingen tager du ud og sætter fast i tøjklemmen – herefter er det bare at finde et godt sted nede mellem stenene, hvor krabberne ofte gemmer sig. Når krabben sidder fast på klemmen hiver du den op og kommer den i en spand.

Krabbesuppe opskrift

Først skal du koge vand i en gryde. Når vandet er spilkogende putter, du krabberne i. Krabberne dør lige med det samme! Lad krabberne ligge i vandet et stykke tid, inden de tages op, og vandet kasseres. Dette gøres for at dræbe bakterier og for at koge det værste snavs af. Bræk kløerne af og slå dem i stykker med hammeren på dit spækbræt. Du skal kassere kroppen, da det “brune kød” som er i kroppen, primært er indmad og fyldt med tungmetaller og Cadmium. Du kan se om det på politikken.dk . Krabbekløerne puttes i en gryde med en lille smule vand. Lad det simre i ca. 15 minutter. Herefter sies alle krabbestykkerne fra i en si eller igennem et viskestykke. Nu har I en lækker krabbefond. Grøntsagerne skæres i stykker og puttes i en anden gryde, hvor de svitses med olie. Krabbefonden tilsættes sammen med fløde, krydderier og grøntsagsbouillon. Tilsæt ekstra vand alt efter alt efter hvor tynd du vil have suppen.

Det skal du bruge for at lave krabbesuppe

    • 5-10 krabber (kun kløerne – kroppen/skjoldet skal du kassere)
    • porrer, gulerødder, kartofler, hvidløg eller andre grøntsager.
    • olie, vand og fløde
    • grøntsagsbouillon
    • salt, peber og paprika
    • to gryder
    • en lille si eller viskestykke
    • og en hammer

 

På tur til Bognæs Skov

Hvad er bedre end at tage på eventyr i naturen? For mig er det helt klart at Bognæs skoven er et rigtig eventyrland

Afsted til Bognæs skoven

Det er torsdag aften, jeg har fri og jeg skal afsted – ud og nyde stilheden, lave noget bålmad og se en solnedgang.

Det var tanken og sådan blev det!

Med motorcyklen pakket godt op med grej og så bare afsted til Bognæs skoven – det skal nok blive godt. Vejret er fantastisk og temperaturen sniger sig op omkring de 25 grader. Det vil jeg ikke brokke sig over. Det er sjovt med Bognæs skoven, for hver gang jeg er derude vokser den bare på mig – den er jo intet mindre end fantastisk! Målet med turen er ganske enkelt to ting,

    • Først og fremmest at få noget udendørs motion.
    • Sekundært at få lavet noget mad og få lavet og afprøvet et dakota firepit.

Se kort med fortegnelser under billede galleriet. For at se komplet kort, skal du zoome ud 2-3 gange.


Vis Bognæs skov på et større kort

Gutterne på tur – Hurra for friteltning!

Én enkelt overnatning blev det til i hængekøjerne – ikke længe, men lang tid nok til at få prøvet nogle teknikker af, få spist noget god mad, drukket bajer, Jagertee og hygget.

Kl. 08:00 fredag morgen mødtes min kammerat og jeg hjemme hos ham til en hurtig kop kaffe. Bilen blev pakket og vi drog afsted med nye eventyrer, heftigt loaded med alt muligt grej – noget af det need til have og meget af det var nice to have 😉

Da vi ankommer til skoven handler det om at finde et godt sted hvor vi kan være usete og lave camp. For os handler det om sporløs færdsel, der i praksis betyder at vi forlader stedet 99,7% stedet som det så ud da vi ankom. Alt affald tages med hjem, afbrændt træ og kul graves ned og skovbunden genetableres med bladdække.

Et quick-view fra campen i video nedenfor

Lejren rigges til med hængekøjer, tarp’er, der bygges bålplads, hentes brænde og der gøres klar til dagens første ret nemlig forloren skilpadde m. ris – mums! Desserten er beef jerky og en kold øl!

 

Da herrefrokosten er fortærret går projekt dakota fire pit igang. Et dakota “ild hul” er en måde hvorpå man kan lave bål uden at blive set. Da bålet er nede i jorden, kan man ikke se flammerne på afstand og ydermere trækker bålet frisk luft fra et andet tilstødende hul der fungerer som vakuum blæsebælg pga. den termiske opdrift fra flammerne og det efterfølgende undertryk i nabohullet. Når bålet bliver tilført ilt på den måde, brænder træet meget rent hvorfor der heller ikke kommer noget røg fra det, vel at mærke når der er kommet godt gang i det. Søg på google og youtube så skal du bare se løjer….det er et virkelig godt bål.

 

Åååh ja hen over dagen bliver man jo træt og så må man hvile sig – igen med en håndbajer og noget beef jerky. Det stod på i nogle timer og så måtte vi ellers igang med noget aftensmad. Menu’en stod på dyreryg med kartofler, gulerødder, løg og bla bla bla… desserten – pandekager med syltetøj.

 

Ja og her er resten af billederne så – tak for denne gang min ven 🙂

 

Ps. min nye Primus micron lantern glass skulle da også lige testes. Billederne taler for sig selv – jeg er dybt imponeret, for ca. 80 watt den yder. I øvrigt pas på flåter for tiden. Jeg har fjernet tæt på tredive styk fra kroppen i løbet af dagen :o/

Leave No Trace – sådan bør den stille skovvadrer altid tænke når man begiver sig ind på et område. Du har nu set billederne af vores lejr og den etablerede bålplads og man skulle tro at det efterfølgende billede er tager før vi lavede camp. Faktum er at det er et efterbillede – Leave No Trace

 

Leave No Trace – sådan bør den stille skovvadrer altid tænke når man begiver sig ind på et område. D

Rye skov og Ryegaard dyrehave

Hvis man ønsker at opleve en fantastisk udsigt og et anderledes skovterræn, så er Ryegaard skov og Ryegaard dyrehave et godt sted at tage hen. Køerne går frit omkring og slår følge med fasanerne på området. Medbring madpakken, håndkikkerten og nyd så din frokost ved det store træ på bakken. Hvis solen skinner på en lun sommerdag kan det varm anbefales at tage sig en lur ved søkanten. Jeg var forbi den anden dag og knipsede disse billeder.

Fisketur – Hornfisk – Munkholmbroen


Ååååh ja endnu en lille tur for familie. I dag skulle vi bare ud af klappen lige så snart at Bjarke fik fri. Ud og fange hornfisk ved Munkholmbroen. Det var klart vejr, vindstille og 18 grader – virkelig lækkert! Der var proppet med folk på munkholmbroen, der alle gjorde hver deres ihærdige forsøg på at fange hornfisk. Jeg havde vaders med og gik ud sammen med en håndfuld andre fiskere, men der var ikke særlig meget gang i vandet. Alligevel lykkedes det mig at fange en fin hornfisk allerede i mit andet kast…. derfra var det bare småhug og leg fra hornfiskenes side af. Det blev kun til tre hornfisk, men hvad – det betyder heller ikke det vilde, vi gør bare forsøget igen en anden dag. Inde på bredden solede fruen sig, læste bog og lillemanden – ja han sov bare i sin lift. Aftensmaden blev til en omgang indisk risret på trangia og desserten blev en is fra munkholmkiosken.


Fang hornfisk med silkesnor

Nu har jeg prøvet at fange hornfisk med silkesnor og med krog mange gange. Silkesnoren virker bare bedst. En dag som i dag hvor de ikke var så ivrige for at hugge på, fandt jeg ud af hvor nyttigt det kan være at binde to stykker silkesnor sammen, således at silkesnoren bliver dobbelt længde. Den hornfisk der eventuelt måtte hugge på, sidder efter min opfattelse bedre fast på en “doven” dag. En hvilken som helst anden dag ville jeg helt klare spare på mine silkesnore. En anden bonus ved silkesnoren er at du undgår at kroge tang og andet skidt i sammen omfang. Der vil altid komme til at sidde lidt snask på, men stadig meget mindre end hvis du fanger hornfisk med krog.


Røgede hornfisk i stedet for røgede ål

…Hvis du ryger dine hornfisk får du en utrolig lækker spise. Det er en anderledes måde at tilberede hornfisk på end du måske ellers er vandt til. Ålefiskeriet har været hårdt for de danske ål og mig bekendt er bestanden helt nede på bare 1% (ja, én procent….) Jeg har for år tilbage fanget mange ål med min farfar i Roskilde fjor. Det var tider og jeg mindes vores ture ud i hans lille motorbåd med stort velbehag. Ål smager fantastisk men jeg synes at man skal give hornfisken en chance. Mine hornfisk røg i fryseren, hvorefter jeg straks gik igang med at bygge mig en røgeovn i træ. Du kan se mit projekt her, hvor der er mange flere billeder, men du får alligevel to af det endelige resultat lige her.


Eriksholm skov

Dagens indlæg er fra Eriksholm skov. Det blev til en mindre gåtur på 5 km med rygsækken, madpakken og min DD Hammock Frontline. Dejlig lunt vejr med en 18 grader og let vind, gjorde gåturen super skøn. Undervejs smed jeg hængekøjen op i et par grantræer – der lå jeg så og filosoferede lidt alt imens fuglene kvidrede.  Det er livskvalitet på højeste plan 🙂 Og ja, anemonerne står stadig og fryder skovbunden så flot.

Obs. Man skal åbenbart være påpasselig med hvad man har i sin bil når man parkerer ved Eriksholm skov. På parkeringspladsen fandt jeg glasskår fra hele tre indbrud.

Brændenældesuppe – sådan gør du

Brændenældesuppe til 4 personer


½ pose (ca. 250 gram ) unge brændenældeskud fra skovbunden – pluk dem længst væk fra hundeluftere 🙂
4 store kartofler
4 gulerødder
1½ løg
2 fed hvidløg
1 hønse bouillonterning
1 liter kogende vand
½ flaske cremefine
1-2 pakker bacon i strimler

serveres m. brød el. flutes til.

Fremgangsmåden for brændenældesuppe

Pluk/klip de nye skud fra skovbunden. Maxiflex handsker er glimrende til formålet, da du med dem på nemt har kontrol over saksen og derved sikrer dig kun at få topskud og mindst muligt stængel med hjem. – nåh ja og en bi ting, du bliver heller ikke brændt på hænderne 🙂

Skyl brændenælderne grundigt og gerne i mindre portioner med et dørslag og rindende vand. Der sidder ofte små insekter i skuddene og de forsvinder ud gennem de lidt større huller i dørslaget. Behold dine handsker på til denne opgave. Nogen foreslår at man skyller brændenælderne med kogende vand, men hvorfor spilde energi på det når du fint kan ordne dem med handskerne på.

Selvom du har klippet topskuddene af med mindst muligt stængel, vil det være en rigtig god idé at efterklippe dem. Bladene kan blendes lige så fint og opnår konsistens som stuvet spinat, mens stænglen giver trevler i din suppe.

Skræl og skær løg, kartofler og gulerødder i mindre stykker – på den måde koger de hurtigere ud og blive møre.

Varm olie eller smør i en gryde og svits først løgene deri, derefter tilsætter du brændenælderne. Når du har rørt lidt i dem i en ca. fem minutter, tilsættes kartofler, gulerødder, en liter kogende vand og din hønsebouillon. Lad retten småkoge i 25 minutter med låg på.

Imens at det hele koger, kan du lave din bacon i micro ovnen. Hvis du vil have et fedtfattigt men velsmagende resultat og uden baconlugt i hele huset, så gør du sådan her: På en flad tallerken ligger du to stykker køkkenrulle. Baconstrimlerne ligger du side om side på papiret. Når tallerkenen er fyldt, ligger du to stykker køkkenrulle oven på strimlerne. Sæt micro ovnen på fuld effekt og give dit bacon ca. 4-6 minutter derinde. Åbn nogle gang undervejs og se at det ikke brænder på. Når du er færdig har du det sprødeste bacon og køkkenrullen har suget alt det overflødige fedt. Gentag proceduren igen indtil du har alt dit bacon klar.

Når det hele er kogt, tager du gryden af varmen og blender det i nogle minutter. Du er færdig når du kan fornemme at det har en ensartet flot grøn kulør og er uden klumper. Tilsæt cremfine og lad den koge op engang.

Varm brød eller flutes på brødristeren og knus dit sprøde bacon i en lille skål så dine gæster selv kan dosere mængden. Herligheden er klar til servering,
– Bon appetit 🙂

Vigtig viden eller ligegyldig info?

  1. Ifølge Lægemiddel-styrelsen er der risiko for allergiske reaktioner, hvis du spiser brændenælde.
  2. Hvis du brænder dig så er brændenælden i besiddelse af sin egen modgift. Klem noget af saften ud og smør det på det sted hvor du er blevet brændt. Det virker!
  3. Forskere har bevidst at brændenælden har et højt indhold af flavonoider. Flavonoider bekæmper betændelsestilstande, og derfor kan brændenælden bruges til behandling af gigt. Brændenælden kan også bruges til behandling af forstørret prostata. Roden af brændenælde indeholder steroider, der hæmmer det enzym i kroppen, der får prostatakirtlen til at vokse.
  4. Det er særligt godt for ammende at spise brændenælde, da den ikke bare er rig på vitaminer og mineraler, men også stimulerer mælkeproduktionen. Da brændenælden også har et højt indhold af jern er den også god til behandling af blodmanglen.
  5. Den inderholder A & C vitaminer, og der findes ikke nogen dansk urt, som er rigere på de såkaldte næringssalte kalcium, kalium, fosfor, jern og kisel.

Tuse enge og Kalvemose å

Sidste år flyttede vi til Tuse og en sen aftentime ville jeg lige trække lidt frisk luft, da malingdampene i huset var ved at blive for meget for mig. Jeg havde ingen anelse om hvad der var i området af natur – vi købte vores hus ud fra helt andre kriterier.

Oplev naturen ved Tuse enge og Kalvemose Å

Tuse enge og Kalvemose Å er et utrolig smukt område og hvis man er interesseret i at opleve et dansk svar på en mangroveskov, så er bør du tage et smut forbi. Klik på kortet for at få det op i stort format, adressen står nederst på siden.  Ud over det du kan se på kortet har du mulighed for at gå ca. en kilometer længere nord på, her finder du en æbleplantage, gå en tur i den og se den uhyggelige nedbrændte gamle gård. Muhahahahaaaaaa……

Er du til Geocaching?

Så skal du prøve denne cachekode: GC1PGDA eller se cachen HER. Cachen er sjov og spændende. Den leder dig gennem det “farlige og mørke sump område”. Du får også et lille indblik i et boligområde vi har her i byen og så er det dér din cache starter. Møllestensparken er tegnet af arkitekt Bent Rohde og stod færdigbygget i 1975.

Dyr og planter i og omkring Å’en

Ved parkeringspladsen er der en kunstigt anlagt sø, hvori der ofte er gråænder og blishøns. Tæt på den finder du en tavle med en arts oversigt af primært padder, fisk og fugle. Hvis du er på A-holdet og kan stå tidligt op, har du rigtig gode muligheder for at hilse på den omkringlevende råvildtbestand. Fra maj til juni kan du også opleve nattergalen, nat og dag. Fugletårnet finder du på følgende koordinat: N 55° 42.522′, E 11° 36.958′

Praktiske oplysninger

Husk ALTID vandre eller gummistøvler der kan tåle vand, pladder og sjap. Jeg har gentagende gange bedt venner og familie om at huske godt fodtøj, men det rækker ikke her – det skal være vandtæt. Området er meget vådt og det i sig selv har jo en vis charme, samtidig giver det jo netop denne unikke mulighed for at opleve en anderledes natur. Det er bare så ærgerligt hvis du tror at du kan komme i flade sko og så forsætte ned på en Café efter dette visit, for dine ballerinaer overlever med 4.000% sikkerhed ikke denne naturperle.

Dette indlæg har jeg skrevet dedikeret til dig der vil opleve noget særpræget dansk natur. Det her finder du ikke mange andre steder i Danmark. Hele molevitten finder du ved at køre ind af og ned for enden af Kløvervænget, 4300 Holbæk – Tuse.