Denne havjagt tur i havkajakken gik hverken godt eller som forventet
Man siger at “al begyndelse er svært” – det vanskelige kan så til tider ligge i dårligt udstyr. For det har vi så et andet ordsprogt, netop at man aldrig må gå ned på udstyr!!!…. hvor er det dog irriterende at min fjerde gangs havjagt i havkajakken skal forpures af dårligt og forkert valgte handsker. Jeg kan kun bebrejde mig selv og så tage ved lære af oplevelsen.
Se billeder og video fra sidste gangs “Havjagt i Havkajak” her.
Det blev en meget kort tur i havkajakken denne gang, da jeg allerede efter noget der ligner tyve minutter måtte give op. Mine handsker klemte så meget om min lillefinger, at blodtilførslen blev forhindre og resulterede i en helt stiv og kolde finger. Min intuition hjemmefra sagde mig at det var en dårlig idé med de handsker, men min iver vandt og jeg drog afsted. Næste gang må jeg stole på den intuition og undlade dumdristigheder. Når vandet er så koldt som det er nu så er der ikke plads til fejl ifht. dårlig beklædning.
Endnu engang har jeg filmet forløbet – se filmen herunder
34 årig havjæger og kajakroer død
Der er naturligvis ikke tale om mig. Efter hjemkomst og udpakning af grej måtte jer erfare på div. online aviser, at en kun lidt ældre gut end mig, tidligere på dagen var kommet i livsfare og hen på eftermiddagen død af hypotermi (nedkøling). 34 år blev denne unge mand. Det var resultatet af en kæntring i havkajak – også han var kajakjæger. Jeg tænker på hans familie og sender dem en varm og kærlig hilsen herfra. Må vi alle lære af dette og have stor respekt for vandet. Den triste nyhed findes her og her.
For at minde os om sikkerheden til havs har jeg valgt at lægge disse fire pjecer op. Alle udgivet af søsportens sikkerhedsråd
Logbog:
07.12.14
vindretning: SØ
Vind: 10 m/s
Luft temperatur: 2 grader
Vand temperatur: 2-4 grader
Vand: Lette krusninger på overfladen
Vildt: Udelukkende svaner (som man selvfølgelig ikke må skyde)
Husk at du som altid er velkommen til at kommentere på indlægget
Log på via din facebook profil og udfyld kommentarfeltet.
– Endnu engang tak fordi du kiggede med. Pas på dig selv derude!
You must be logged in to post a comment.